06 december 2006

Hvordan kan man forhindre at folk ødelægger deres eget liv ?

Jeg ved det er et stort spørgsmål at stille, men alligevel vil jeg gerne have svar. Flere steder i mine omgivelser træffer folk valg, som ikke gavner deres fremtid - set fra mit synspunkt i hvert fald - og det er jo subjektivt :-)

Som jeg ser det er der to ting man kan vælge at gøre:

Enten kan man gå til dem, og fortælle dem at de er ved at ødelægge det hele for dem selv, og at deres liv nok tager en negativ drejning hvis de træffer det valg.

Ellers kan man lade dem være, og så blot se på fra sidelinien, og se dem komme længere og længere ud på det dybe vand.

Men ingen af disse to muligheder kan bruges hvis de mennesker der begår fejlen (set fra ens eget synspunkt) ikke vil have hjælp.

Jeg er ikke selv uden fejl, og indrømmer gerne, at jeg ind imellem træffer nogle tåbelige valg og ender i tåbelige situationer. Eksemplevis har jeg på et tidspunkt fulgt en gammel drøm om at arbejde i en specifik branche, og er endt med at finde ud af, at det absolut ikke var det som jeg forestillede mig - MEN jeg indrømmede det sgu og har taget mine tæv for det.

Efter min mening skal man tage det ganske roligt. Både med hensyn til ens egen ære og hvis det man søgte ikke levede op til ens drømme. Der er ikke mange som har taget skade af at arbejde med noget, som de er overkvalificerede til. Man skal ikke altid hænge sig i hvad andre tjener eller sammenligne sig med andre - det kommer der jo ikke noget ud af. Man kan jo være så uheldig, at man finder ud af at man rent faktisk kan lide det job, og de mennesker man arbejder sammen med.

Det jeg prøver, at sige er, at set fra mit synspunkt er det vigtigste i at kunne se sig selv i øjnene hver morgen og vide at man gør noget aktivt for at få det bedre.

Jeg mener ikke, at alle skal leve lige som mig - tværtimod. Det jeg mener, er at man skal være tro mod sig selv og de værdier man har sat op for sig selv. Vil man leve i yderbanen og have det hele perfekt, må man knokle og skrabe de penge sammen som det kræver - vil man tage det mere stille og roligt, kan man læne sig lidt mere tilbage og nyde livet i slæbesporet. Der er ingen af de to ting som er forkerte - det eneste der er forkert, er hvis man ikke er tro mod sig selv og de værdier man lever efter i det daglige.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg kom lige forbi.
Jeg ved ikke om man nogensinde rigtigt får ret til at fortælle andre at de lever forkert, og tager nogle ødelæggende standpunkter for sig selv. Vi må jo alle som udgangspunkt formode at hvis andre ønskede hjælp og indblanding ville de sige det. Det er nok heller ikke fair altid at vurdere andres valg udfra sine egne, for man vil vel altid mene at ens egne valg er så absolut de bedste lige i det øjeblik, lige netop i den situation.
Hvad er det jeg prøver at sige... jo - hvis du vil blande dig i hvordan andre vælger at leve, skal du være klar over konsekvensen at de måske fjerner dig fra listen over venner.