31 juli 2007

Jeg er blevet TAGGED

Jeg ved egentlig ikke hvad det er eller hvad der menes men jeg vil prøve at kopiere det koncept som min allerbedste Marry Carry har opsat på hendes super blog :-)

1)

Da jeg var 11 år fortalte lægerne mig at hvis jeg ikke passede på mig selv og min sygdom ville jeg dø. Det tog mig 10 år at finde ud af at gøre det ordentligt - en periode hvor jeg var ved at slå mig selv ihjel flere gange - både bevidst og ubevidst.

2)

Jeg kan ikke rigtigt tage kæledyr alvorligt - især ikke dem med pels. Jeg er nok meget enig med en standupfyr der sammenlignede kæledyr med suttekludde.

3)

Det eneste kæledyr jeg har haft og været glad for var mine guldfisk. Den største af dem hed Ruben - ligesom drengen der kan tale med ting.

4)

Jeg kan godt lide politik og er medlem af Venstre. Jeg mener at det er vigtigt at engagere sig i samfundet omkring en. Hvis man ikke gør det så har man efter min mening ikke lov til at brokke sig over tingenes tilstand.

5)

Noget af det bedste i verden at spise er for mig en ret med grøn karry som jeg fik på vores vidunderlige rejse i Cambodja. Man kan få en der er næsten lige så fantastisk på Thai Esan på Lille Istedgade.

Noget af det værste man kan give mig er sushi - jeg er ikke til konceptet med kolde ris og rå fisk. Steg fisken og hold risene i kog :-)

6)

Jeg kan ikke cykle uden hænderne på styret og har aldrig kunnet. De gange jeg har fosøgt at lære det er det endt rigtigt galt (læs skadestuen).

7)

Jeg elsker at lytte til de Sorte Spejdere og læse tykke bøger samtidigt med at det regner udenfor. Især hvis jeg samtidigt ligger under et varmt tæppe og drikker en kop te eller mokka.

8)

Jeg er holdt op med at tænke så meget over hvad andre mener om det jeg er. Jeg har nu brugt 35 år på at prøve på at leve op til de forventninger som omgivelserne har til mig - nu vil jeg bruge de næste 35 år på at være lykkelig i stedet for.

Ingen kommentarer: