Thoisens tanker

Strejken i sundhedssektoren og blandt pædagoger - med og uden uddannelse

2008-05-21T15:01:00.004+02:00

Jeg er selv ansat i den private sektor og er vant til at man selv skal sørge for at forhandle sine arbejdsforhols på plads med sin arbejdsgiver. Desuden er det ikke altid sikkert at alle får det samme i løn for de samme arbejdsopgaver - det kommer an på hvor god man er til at forhandle og hvilke kvalifikationer og baggrund man har. Det synes jeg at de "glemmer" i deres ivrige lønkamp.

De glemmer også - her tænkes især på sygeplejerskerne - at de har fået løn under uddannelsen. de har ikke prøvet at være på SU og skulle overleve det. De har ikke en kæmpe gæld når de er færdige med uddannelsen som mange andre har.

De tjener jo heller ikke helt så dårligt som de selv siger. Der er mange som tjener mindre end dem - de regner jo ikke alle deres tillæg - særlige arbejdsforhold og lignende med i deres løn. Jeg ville da gerne kunne vælge at have nedsat tid eller have 6 måneders løn under barsel, eller have barns anden sygedag. Det får man IKKE bare i det private erhvervsliv ......

De har glemt at tænke over hvad det er de egentlig kæmper for - løn er jo ikke bare løn. Men de er jo heller ikke økonomer :-)

Mit fantastiske barn - nummer to

2008-05-21T14:37:00.006+02:00

Ja, så er jeg blevet mor igen, og denne gang har vi været så heldige at få en lille fantastisk dreng som bare er skøn og lækker og helt sin egen.

Jeg tror ikke, at der er to mennesker der er ens, og man kan i hvert fald sige, at mine to børn er helt forskellige og samtidigt meget ens. De ligner hinanden af udseende, men er helt forskellige, når det kommer til hvordan de reagerer på forskellige ting.

En gang er sikker - Laust, som vores søn kommer til at hedde, er helt unik og den smukkeste dreng i verden hvis du spørger hans forældre.

HJÆLP - og hvad det betyder

2008-03-27T08:58:00.005+01:00

Jeg har lidt et dilemma med mine forældre. De bor et andet sted i landet end os og der er en del transport mellem deres og vores hjem MEN

- de vil SÅ gerne hjælpe med forskellige ting i forbindelse med min forestående fødsel

- der er ikke den ting, de ikke vil gøre, og jeg skal bare ringe.

Det gjorde jeg så - jeg ringede og sagde, at jeg havde brug for hjælp til at passe min ældste datter mens jeg er indlagt. Da jeg skal have et planlagt kejsersnit, kan jeg endda give dem datoerne for hvornår hun skal passes.

MEN det var ikke nemt for dem at svare på. Der er tale om to dage hvor de endda har fri og alligevel havde planlagt at besøge os i forbindelse med fødslen af min søn.

Efter lang tids betænkning kom de så frem til at det kunne de godt, men det kunne ikke foregå i vores hjem - hvor alle hendes ting er. Det skulle foregå hos min søster som bor 1 times kørsel væk og det kunne kun foregå indenfor nogle bestemte tidsintervaller. Det giver min mand en skrap tidsplan som overhovedet ikke passer sammen med den virkelighed som er på Rigshospitalet hvor jeg er indlagt.

Hvis det er deres måde at skulle hjælpe på så forstår jeg ingenting. De ønsker at hjælpe men vil gerne have at det foregår på deres præmisser. Ikke noget med at hjælpe med det som der blvier spurgt om. Det vil jo også bare være for let.

Efter denne episode er jeg blevet meget KLOG. Eller hvad skal man sige - jeg har i hvert fald lært at jeg vil vende mig andre steder hen når jeg skal have hjælp. Ellers har mine forældre bare en anden definition på hvad hjælp betyder ....

Så er jeg blevet hjemmegående

2008-03-17T13:41:00.003+01:00

Nu er det slut med at arbejde for denne gang - lægerne er blevet enige med sig selv og mig om at jeg skal gå på barsel nu.

Det er nok også det smarteste efter en uges tid på Riget hvor jeg prøvede på at vende indersiden af mig selv ud af ...... det er også kun 8 arbejdsdage før normalt at jeg bliver sygemeldt denne gang og det er jeg ret stolt af taget i betragtning hvordan jeg har haft det.

Men denne gang har jeg været glad for at gå på arbejde og har haft det godt med at kunne gøre en forskel for mine kollegaer i hverdagen. Hvor er det bare vigtigt at have en god og forstående arbejdsplads når man både er handicappet og gravid.

Tænk hvis jeg stadigvæk hang fast på det der reklamebureau jeg ikke vil nævne navnet på - det ville sgu have været en rigtig trist tanke :-)

Barn nummer 2 på vej

2007-11-15T16:18:00.000+01:00

Jo - det er sandt - jeg har ikke blot lagt mig ud - jeg har fået mere end topmave.

Jeg er nu i uge 16 og glæder mig som et lille barn juleaften til at blive mor igen. Jeg har det godt efter en periode med kvalme, ubehag og en træthed der har været ved at slå mig ihjel.

Barnet kommer til verden omkring Marinas fødselsdag så der bliver ca. 2 år imellem hvilket i følge mig er perfekt (der er den samme periode mellem min søster og mig).

Denne gang er det mest glæde og utålmodighed der plager mig, hvorimod angsten for at noget går galt næsten ikke eksisterer. Jeg har jo prøvet neonatal og et barn der ikke vil spise selv, og ved hvor meget lægerne og de søde sygeplejersker kan gøre for at hjælpe en.

EN ting er dog stadigvæk lige spændende - de utallige scanninger hvor man får et lille kig på det kommende unikum

Jeg er blevet TAGGED

2007-07-31T11:00:00.002+02:00

Jeg ved egentlig ikke hvad det er eller hvad der menes men jeg vil prøve at kopiere det koncept som min allerbedste Marry Carry har opsat på hendes super blog :-)

1)

Da jeg var 11 år fortalte lægerne mig at hvis jeg ikke passede på mig selv og min sygdom ville jeg dø. Det tog mig 10 år at finde ud af at gøre det ordentligt - en periode hvor jeg var ved at slå mig selv ihjel flere gange - både bevidst og ubevidst.

2)

Jeg kan ikke rigtigt tage kæledyr alvorligt - især ikke dem med pels. Jeg er nok meget enig med en standupfyr der sammenlignede kæledyr med suttekludde.

3)

Det eneste kæledyr jeg har haft og været glad for var mine guldfisk. Den største af dem hed Ruben - ligesom drengen der kan tale med ting.

4)

Jeg kan godt lide politik og er medlem af Venstre. Jeg mener at det er vigtigt at engagere sig i samfundet omkring en. Hvis man ikke gør det så har man efter min mening ikke lov til at brokke sig over tingenes tilstand.

5)

Noget af det bedste i verden at spise er for mig en ret med grøn karry som jeg fik på vores vidunderlige rejse i Cambodja. Man kan få en der er næsten lige så fantastisk på Thai Esan på Lille Istedgade.

Noget af det værste man kan give mig er sushi - jeg er ikke til konceptet med kolde ris og rå fisk. Steg fisken og hold risene i kog :-)

6)

Jeg kan ikke cykle uden hænderne på styret og har aldrig kunnet. De gange jeg har fosøgt at lære det er det endt rigtigt galt (læs skadestuen).

7)

Jeg elsker at lytte til de Sorte Spejdere og læse tykke bøger samtidigt med at det regner udenfor. Især hvis jeg samtidigt ligger under et varmt tæppe og drikker en kop te eller mokka.

8)

Jeg er holdt op med at tænke så meget over hvad andre mener om det jeg er. Jeg har nu brugt 35 år på at prøve på at leve op til de forventninger som omgivelserne har til mig - nu vil jeg bruge de næste 35 år på at være lykkelig i stedet for.

Familie

2007-01-25T09:34:00.000+01:00

Begrebet familie er en meget sjov og spøjs størrelse.

Det er jo kun en meget lille del af begrebet familie som man har direkte indfly delse på (her tænkes på valg af mand eller kone). Man fødes til en familie hvor man allerede har et par forældre og muligvis og et par søskende og sådan er det bare.

Man har ingen indflydelse !!!!

Det synes jeg egentlig man burde have. At man når man har været medlem i familien i en længere årrække - lad os bare sige 12-14 år - så har man jo et godt indtryk og burde have lov til at vælge at være i familie med nogle mennesker, som man synes man passer bedre sammen med.

Det tror jeg ville rette op på mangen en dårlig familiefølelse/-fest og samtidigt kunne alle dem der ikke havde noget familie i forvejen komme med ind i loopet og på den måde få familie.

Bare en tanke ;-)

Hvordan kan man forhindre at folk ødelægger deres eget liv ?

2006-12-06T20:28:00.000+01:00

Jeg ved det er et stort spørgsmål at stille, men alligevel vil jeg gerne have svar. Flere steder i mine omgivelser træffer folk valg, som ikke gavner deres fremtid - set fra mit synspunkt i hvert fald - og det er jo subjektivt :-)

Som jeg ser det er der to ting man kan vælge at gøre:

Enten kan man gå til dem, og fortælle dem at de er ved at ødelægge det hele for dem selv, og at deres liv nok tager en negativ drejning hvis de træffer det valg.

Ellers kan man lade dem være, og så blot se på fra sidelinien, og se dem komme længere og længere ud på det dybe vand.

Men ingen af disse to muligheder kan bruges hvis de mennesker der begår fejlen (set fra ens eget synspunkt) ikke vil have hjælp.

Jeg er ikke selv uden fejl, og indrømmer gerne, at jeg ind imellem træffer nogle tåbelige valg og ender i tåbelige situationer. Eksemplevis har jeg på et tidspunkt fulgt en gammel drøm om at arbejde i en specifik branche, og er endt med at finde ud af, at det absolut ikke var det som jeg forestillede mig - MEN jeg indrømmede det sgu og har taget mine tæv for det.

Efter min mening skal man tage det ganske roligt. Både med hensyn til ens egen ære og hvis det man søgte ikke levede op til ens drømme. Der er ikke mange som har taget skade af at arbejde med noget, som de er overkvalificerede til. Man skal ikke altid hænge sig i hvad andre tjener eller sammenligne sig med andre - det kommer der jo ikke noget ud af. Man kan jo være så uheldig, at man finder ud af at man rent faktisk kan lide det job, og de mennesker man arbejder sammen med.

Det jeg prøver, at sige er, at set fra mit synspunkt er det vigtigste i at kunne se sig selv i øjnene hver morgen og vide at man gør noget aktivt for at få det bedre.

Jeg mener ikke, at alle skal leve lige som mig - tværtimod. Det jeg mener, er at man skal være tro mod sig selv og de værdier man har sat op for sig selv. Vil man leve i yderbanen og have det hele perfekt, må man knokle og skrabe de penge sammen som det kræver - vil man tage det mere stille og roligt, kan man læne sig lidt mere tilbage og nyde livet i slæbesporet. Der er ingen af de to ting som er forkerte - det eneste der er forkert, er hvis man ikke er tro mod sig selv og de værdier man lever efter i det daglige.

Mit Coop Danmark Gen

2006-10-16T12:45:00.000+02:00

JEG LIDER AF "DÅRLIG COOP DANMARK GEN SYNDROMET"

Det går ud på, at lige meget hvilken af deres butikker jeg besøger, så går der noget galt. Det er ikke kun en gang, det er gået galt - jeg kan bare ikke købe noget hos dem, uden at jeg får en forkert pris eller den forkerte rabat.

Det er noget som har forfulgt mig siden jeg boede på Godsbanegade på Vesterbro. Dengang var det den nærliggende SuperBrugs, som jeg havde dårlige vibrationer med. Det var som om, at jeg via min blotte tilstedeværelse, kunne få deres scannere og lignende til at gå amok.

Jeg troede ,det kun var begrænset til den butik ,så da jeg flyttede til Herlev, var jeg i god tro første gang jeg satte mine ben i Kvickly - men nissen er flyttet med.

Et eksempel.

Jeg skulle købe to dvd-film som kostede 195,- hver for sig og 250,- til sammen - det var i hvert fald hvad der fremgik af skiltet. Jeg går til kassen, og får de to film til en pris på 390,-. Jeg prøver stille og roligt at gøre kassekonen opmærksom på at der er en fejl i prisen, og så er der ballade.

Hun fortæller mig, at hun ikke kan trække varerne ud igen, da hun ikke kan finde ud af at betjene deres nye kassesystem ..... jeg prøver at forklare hende, at det er jeg egentlig ligeglad med, da jeg bare skal have varen til den rigtige pris. Hun prøver så at ringe til sin chef fra kassen og få ham til forklare hvordan hun skal gøre, men kan ikke få det til at virke og i stedet for, begynder hun at tage den næste kundes varer.

Jeg er nu temmelig træt, og mit smukke barn er vågnet i barnevognen - så jeg smider fløjlshandskerne ,og kræver at tale med en som kan give mig den rigtige pris. Hendes kommentar er "Det er jo ikke Føtex - vi yder ikke kundeservice her". Jeg er målløs ..... og rystet hvad er det lige hun sagde ..... I mellemtiden er en af hendes kollegaer kommet til, og hun får trykket på den rigtige tast og jeg får mine penge tilbage .... men er ikke den eneste i køen som står undrende tilbage.

Er det kun mig eller er COOP Danmark bare ikke oppe i fart, når det gælder alminelige service og scanning af varer ???

Håndværkere

2006-10-16T10:51:00.000+02:00

Jeg ved ikke hvad der er sket men mit gode forhold til vores faste håndværker er forsvundet - når jeg skriver forsvundet er det fordi jeg ikke rigtigt kan sætte ord på hvad der er sket.

Vi har ALTID brugt det samme firma når vi har fået lavet ting i huset - de kan nemlig alt og vi har altid været enormt tilfredse - de kommer til tiden og laver det de lover at lave. Regningerne har altid været rimelige og der har ikke været nogen som helst slinger i valsen før nu.

Vi skal nemlig have en ny hoveddør og i den forbindelse får vi også lige lavet nyt indgangsparti da huset kan trænge til det (gulvet i entreen er ved at rådne). Vi fik et tilbud i starten af septemner som vi accepterede og bestilte en hoveddør gennem håndværksfirmaet i en specifik RAL-farve (noget som vi måtte undersøge selv - måske første tegn på svigtende service ????).

Siden da har vi intet hørt fra dem og hver gang man ringer for at tale med dem lover deres omstillingsdame at hun vil lægge en besked til vores kontaktperson som så vil ringe tilbage. Det er nu stået på en lang periode og så i går sendte jeg en mail til firmaet om at vi ville bryde aftalen hvis vi ikke snart hørte noget. DET fik dem til at reagere .....

I dag har de ringet og vores kontaktperson (lad os kalde ham BOB) fortalte at han da havde givet besked om at de kom og lavede døren og indgangspartiet i uge 49 og at han ikke kunne forstå at vi var i tvivl om noget som helst .......

OK - jeg er glad for at det bliver lavet men jeg er godt nok træt af at blive behandlet som en ludobrik når det gælder håndværkere. De tror sgu at de ejer verden og kan gøre hvad de vil. Der er mangel på dem og derfor er deres kunder ligegyldige for dem - jeg synes bare det er en dårlig holdning af have - for hvad vil de gøre når markedet vender og de ikke har nok at lave længere ?

Barnedåb

2006-09-13T10:15:00.000+02:00

Så kom den store dag hvor vi skulle have barnedåb og for at holde det på et acceptabelt niveau havde vi planlagt at holde det hjemme i privaten. Planen var klar- buffet og et stort telt i haven - mere havde vi ikke gjort ud af det - det skulle jo være en hyggelig og rar eftermiddag uden for mange formelle former. Det eneste vi ikke havde kalkuleret med var vejret ...

Det var både kuling og regn i udsigt og vi havde mange spekulationer omkring hvordan vi skulle få plads til 40 voksne, 16 børn og 6 babyer i et hus med en grundplan på 86 m2. Ideer og forslag var der mange af - vi kunne placere nogle folk i kælderen og andre i stueplan - vi kunne indrette siddepladser i vindueskarmen og meget andet. Jeg var godt træt af omgivelsernes negative og pessimistiske syn på arrangementet og valgte at se stort på det hele. HELDIGVIS

Himlen åbnede sig og det regnede MEN kun mens vi var i kirken og til trods for den kraftige vind løftede teltet sig først efter at folk havde spist og fået kaffe.

Min stakkels søster skulle bære Marina - grunden til at jeg skriver stakkels er at Marina besluttede sig for at skrige som en sindsyg fra det øjeblik jeg gav hende fra mig. Hun overdøvede ALT OG ALLE i kirken :-) og holdt først op da det hele var overstået. Men det er jo også en mærkelig tradition at hælde koldt vand på små børn når de skal have deres navn.

Dagen var dejlig og vi var enormt glade for alle de gode og interessante gaver som folk kom med. Her skal nævnes en gyngeelg, en motorcykelgiraf, forklæde og meget andet - især en masse bøger. Superlækkert og noget som Marina kommer til at bruge mange år frem

Verdens navle

2006-08-26T16:06:00.000+02:00

Astrofysikerne har nu besluttet at der forefindes 8 planeter i vores solsystem. Men de er da helt galt afmarcheret med hensyn til hvad der ligger i midten .... Verdens navle befinder sig i Herlev.

Se selv

Hun er da skøn ikke?

På billedet er hun ca 2 måneder men i virkeligheden er hun i dag 4 måneder, 11 dage og 8 timer.

Den 13. august

2006-08-11T11:48:00.000+02:00

Den 13. august er en dag, som jeg altid ser frem til, da den står som en vigtig milepæl i mit liv.

I år vil det så være 22 år siden, at en børnelæge ganske koldt og roligt fortalte mig, at jeg ville være syg resten af mit liv, og det var mit eget ansvar at holde mig i live. Måske lidt en mundfuld for en pige på 11 år, men jeg husker det ikke så drastisk. Mere som en drøm, man ikke kan vågne af.

Den 13. august kan jeg fejre at jeg har været "sukkerlam" i 22 år - (til jer som ikke ved andet så er sukkerlam = diabetes mellitus = sukkersyge i daglig tale). Det er lidt af en præstation synes jeg selv, og derfor har jeg altid markeret dagen som en festdag. Jeg kan jo ikke gøre noget for at fjerne denne dag eller min sygdom - kun håbe på, at der kommer mange flere gange "13. august" som jeg kan fejre og vise omverden, at jeg trods alle odds stadigvæk kæmper.

Årsagen til, at jeg skriver "kæmper", er at jeg ikke altid har behandlet mig selv, min krop og mit helbred helt som der står, at man skal og bør i tekstbøgerne. Derfor glæder jeg til stadighed over, at jeg kan se, ikke har nyresvigt og lige har fået en sundt og rask barn. Der var nok ikke mange, der troede, det var muligt for 10 år siden - allermindst mig selv.

Derfor vil jeg igen i år, glædes over denne dag og nyde den sammen med min mand, mit barn og gode venner. Man skal ikke give op og have ondt af sig selv - det bliver man kun mere syg af. I stedet for kan man lige så godt fejre, at man er syg, og gøre en dyd ud af at være taknemmelig over at man stadigvæk er i live og har det ok

De første skridt ......

2006-08-10T22:43:00.000+02:00

Velkommen til Thøisens tanker .....

Her vil du kunne læse om de ting der sker i min verden - hvilket vil sige en hel del kommentarer og fortællinger omkring min datter Marina - som er verdens smukkeste barn - hvis I spørger mig.

Dette er første gang jeg prøver dette - at skrive i det store univers som man kalder internettet. Jeg er lige så klumpet og uvidende om hvad det egentlig er jeg foretager mig som en hest der lapper en cykel- men jeg tager chancen.