Jeg ved ikke hvad der er sket men mit gode forhold til vores faste håndværker er forsvundet - når jeg skriver forsvundet er det fordi jeg ikke rigtigt kan sætte ord på hvad der er sket.
Vi har ALTID brugt det samme firma når vi har fået lavet ting i huset - de kan nemlig alt og vi har altid været enormt tilfredse - de kommer til tiden og laver det de lover at lave. Regningerne har altid været rimelige og der har ikke været nogen som helst slinger i valsen før nu.
Vi skal nemlig have en ny hoveddør og i den forbindelse får vi også lige lavet nyt indgangsparti da huset kan trænge til det (gulvet i entreen er ved at rådne). Vi fik et tilbud i starten af septemner som vi accepterede og bestilte en hoveddør gennem håndværksfirmaet i en specifik RAL-farve (noget som vi måtte undersøge selv - måske første tegn på svigtende service ????).
Siden da har vi intet hørt fra dem og hver gang man ringer for at tale med dem lover deres omstillingsdame at hun vil lægge en besked til vores kontaktperson som så vil ringe tilbage. Det er nu stået på en lang periode og så i går sendte jeg en mail til firmaet om at vi ville bryde aftalen hvis vi ikke snart hørte noget. DET fik dem til at reagere .....
I dag har de ringet og vores kontaktperson (lad os kalde ham BOB) fortalte at han da havde givet besked om at de kom og lavede døren og indgangspartiet i uge 49 og at han ikke kunne forstå at vi var i tvivl om noget som helst .......
OK - jeg er glad for at det bliver lavet men jeg er godt nok træt af at blive behandlet som en ludobrik når det gælder håndværkere. De tror sgu at de ejer verden og kan gøre hvad de vil. Der er mangel på dem og derfor er deres kunder ligegyldige for dem - jeg synes bare det er en dårlig holdning af have - for hvad vil de gøre når markedet vender og de ikke har nok at lave længere ?
16 oktober 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar